Sankt Hans 2026 på Vikingeborgen Trelleborg – og koncert med Sorten Muld Når midsommeraftenen sænker sig over Vikingeborgen Trelleborg den 23. juni 2026, bliver Sankt Hans markeret med bål, fællessang og musik fra et af Danmarks mest markante elektrofolk-navne.
Under tagget “Ekko fra Borgen – koncerter med Verdensarven” er Slagelse Musikhus og Badeanstalten med som samarbejdspartnere, når det legendariske syv mand store band Sorten Muld præsenteres på scenen ved siden af bålet og med selve ringborgen i baggrunden.
Program:
18.00 Vikingeaktiviteter, våbendemonstration og krigertræning
18.00 Der er tændt op i bålene i Vikingelandsbyen, hvor du kan grille din medbragte mad
20.40 Fakkeloptog fra museet til bålet
20.45 Båltale ved borgmester Knud Vincents
20.50 Midsommervisen
20.55 Bålet tændes
21.00 - 22.15 Sorten Muld - koncert
Trelleborgs butik og caféen ved Madentréprenøren holder aften åbent.
