Man - SønLukket

Dagsbillet

Voksen105 kr
Voksen (10% online rabat)94,50 kr
Under 18 årGratis
Aktivitet
31. mar. 202629. okt. 2026

Grupperejser

Saml gruppen til en rejse tilbage i tid. På Harald Blåtands ringborg venter fortællinger om magt, mod og vikinger, der samlede Danmark.
Grupperejser til Trelleborg kan tilpasses jeres gruppe, både i form af aktiviteter, længde og varighed. Turen begynder med et kig på de autentiske genstande i udstillingen og går derefter til det rekonstruerede langhus. Om bålet fortælles historien om Harald Blåtand, hans vikingekrigere og vikingerne. Derefter går turen ud til selve UNESCO-monumentet, hvor I ser de imponerende volde og får indblik i vikingetidens byggeri.

Praktisk information

Ankomst

Ved ankomst til museet kan bussen holde tæt ved indgangen, hvor der er tid til butik og toiletter.

I mødes ved indgangen af vikinger og vi tilbyder rundvisninger i tilpassede gåafstande, længder, tempi og evt. i mindre hold.

Varighed

Den lange borgtur er på ca. 2 km. og varer en time.

Den korte rundvisning begynder i museets udstilling og derefter går turen til det gamle langhus (ca. 350 meter), hvor I bænkes og får en god historie rundt om bålet.

Det er fast sti og det er muligt at besøge langhuset med en rollator.

Kontakt os ved specielle ønsker og formidlerne tager hensyn og tilpasser rundvisningen efter ønsker og jeres tempo.

Mad og drikke

Man er velkommen til at medbringe egen mad og drikke og holde picnic ved de udendørs borde eller i langhuset.

Kontakt os, hvis gruppen ønsker at få frokost fra museet. Café Trelleborg er ikke åben hele året. Der vil være mulighed for at tilkøbe frisk kaffe og lækker kage

Pris for rundvisninger

Hverdage:

  • 900 kr. for 1 times rundvisning
  • 1.250 kr. for 1,5 times rundvisning

Weekend- og helligdage:

  • 1.000 kr. for 1 times rundvisning
  • 1.350 kr. for 1,5 times rundvisning

Tilkøb

  • Mjødsmagning: 50 kr. pr person. Behold vikingekoppen for 75 kr.
  • Vikingesnack: 25 kr. pr. person
  • Kaffe og kage: 85 kr. pr. person

Varighed for mjødsmagning: ca. 30 min.

Til arrangører og busselskaber

Kontakt os for særaftaler om besøg af flere eller større grupper.

Grupperabat er 85 kr. for busselskaber pr. person ved minimum 10 personer.

Spørgsmål og booking

Har du spørgsmål til aktiviteten eller ønsker du at booke? Så skal du kontakte os via e-mail.

Besøg Trelleborg

Book et besøg på ringborgen med jeres gruppe, forening eller busselskab.